Danmarks Digitale jordartskort 1:25.000 version 4. De digitale jordartskort er rentegnede karteringskort i digital form, som viser overfladegeologien i 1 meters dybde. Det vil sige lige under pløje- og kulturlag. Informationerne er indsamlet ved feltarbejde, hvor jordprøver tages med 100-200 meters mellemrum med et karteringsspyd. Kortet er således et resultat af den systematiske geologiske kortlægning af Danmark. I denne version 4 fra 2015 er 88% af Danmarks landareal klassificeret. Jordarterne er inddelt i 82 typer. Kortet anvendes i forsknings øjemed, i forbindelse med miljøanalyser, projektering af anlægsarbejder og som basis for bonitetskort. Kortet er udgivet i GEUS rapport 2015/30, hvor yderligere oplysninger kan findes.
Overfladegeologien er blevet kortlagt af DGU / GEUS siden 1888. Karteringen foregår i felten med et karteringspyd, som kan tage en jordprøve i 1 meters dybde. Det digitale kort er produceret ud fra rentegnede karteringskort, fremstillet i felten af karterings-geologerne. Digitalisering, redigering og ajourføring af kortværket er foregået i GIS-gruppen på GEUS (i de første år bistået af Arealdatakontoret under Landbrugsministeriet). Kortet dækker nu (2015) ca. 88% af Danmark og kompletteres løbende.
Equivalent Scale:
1:
25000
Constraints
Kortet kan købes hos GEUS for 23,50 kr/kvkm + leveringsomkostninger