Jupiter er GEUS' landsdækkende database for grundvands-, drikkevands-, råstof-, miljø- og geotekniske data. Databasen er den fællesoffentlige database på området og indgår i Danmarks Miljøportal. Databasen er offentligt tilgængelig.
Borearkivet blev oprettet i medfør af Vandforsyningsloven af 1926 med det formål at registrere og bevare oplysninger om grundvand og geologiske forhold. Arkivet opbevarer dog oplysninger om mange endnu ældre boringer.